Alle nyheder, Business

Dagens Job: Dukkemanden har travlt

Leave a comment

Drenge leger ikke med dukker, siger man, men alligevel har Bjarne Sandborg viet over 20 år af sit
liv til dukkerne på teateret. Det har ført til mange fordomme, men ifølge ham
er dukketeater ikke kun for børn.
Af Maria Højgaard Andersen

Det hele startede ved en tilfældighed for mange år siden, men nu kan Bjarne Sandborg ikke slippe det
igen. Han laver dukketeater, og han lever af det.

Nu er der gået over 20 år, og man kan tydeligt se kærligheden og fag­ligheden, når
han taler om teatret og forestillingerne midt i Teater Reflek­sions moderne,
hvide lokaler i indre Aarhus. Her lugter lidt af maling og træ, og det kommer
måske fra et af værkstederne, hvor der bliver pro­duceret dukker og kulisser.

”Jeg er aldrig instruktør og dukke­fører på samme tid,” siger han.

Men til gengæld kan han på en almin­delig arbejdsdag både finde på histor­ier til
forestillinger, overskue teaterets økonomiske situation og tage affald af
bordene.

At optræde foran børn er anderledes end for voksne, selvom de voksne i stigende
grad kommer og ser forestill­inger med dukker i hovedrollerne.

”De giver sig hurtigere hen, men de giver også hurtigere op. Der er vok­sne
anderledes,” siger han.

Ikke rigtige skuespillere

”Umiddelbart får jeg respekt for det jeg laver fra min omgangskreds, men jeg ved jo
selvfølgelig ikke, hvad de siger, når jeg ikke er der,” siger han, mens han
klukler.

Bjarne Sandborg har oplevet, at der er mange fordomme om dukketeater: At det kun er
for børn, at det er meget simpelt, og at de, der laver dukket­eater, gør det,
fordi de ikke kan blive rigtige skuespillere.

”Det er jo nogle gange rigtigt. Jeg har også selv prøvet at være bange for at stå på
en scene. Men så er det bare det her, man kan, og så specialiserer man sig bare
i det,” siger han.

Han har reflekteret over, at han en dag må sige stop. Om ikke andet til et par af
sine arbejdsopgaver. Han vil være konsulent, og leve af de erfaringer, som han
har fået gennem de over 20 år, han har arbejdet med dukkerne til langt ud på
aftenen. Han mødte også sin kone på teateret, som er dukke­mager.

”Hun var rigtig dygtig, så hende ville vi ikke
slippe af med. Vi slog pjal­terne sammen – på flere måder,” siger han.

Alle nyheder, Business, Miljø

Storskrald flyder de forkerte steder

Leave a comment

Af Anders Stegger og Magnus Holm (foto)

Århusianerne kan ikke finde ud af, hvor de skal stille deres gamle
sofaer, defekte støvsugere og fjernsyn. Det bøvler skraldemændene med.
”Vores skraldemænd bruger lang tid på at fjerne storskrald” siger
skral­demændenes tillidsrepræsentant i Århus, Kurt Nielsen.
”Det er et stort problem, og det kunne være rart, hvis borgerne
blev gjort opmærksomme på, hvor de skal stille det.”
Skraldemændene kører rundt i last­biler med en påmonteret kran,
som de bruger til at løfte de tonstunge affaldscontainere op fra jorden. Dem
tømmer de ned i ladet på lastbilen, men det tager dobbelt så lang tid, hvis
skraldemændene først skal fjerne skraldet, der står op ad containerne.
Bilerne er også et problem
Det er ikke bare gamle møbler, der står
i vejen for skraldemændenes arbejde. Borgerne parkerer også deres biler foran
affaldscontainerne. Det forsinker yderligere.

Alle nyheder, Business

Sygeplejerske med masser af tillid

Leave a comment

Af Josephine Christine Hald og Magnus Holm (Foto)

Gitte Jakobsen er tillidsrepræsentant i Dansk Sygeplejeråd. Det har hun været siden 1. januar i år, og hun er glad for at kunne gøre en forskel.
Gitte Jakobsen er 30 år, og uddannet sygeplejerske, og hun arbejder på Skejby Sygehus. I november sidste år blev hun valgt som tillidsrepræsentant, da den daværende gik på barsel, og hun trådte til den 1. januar i år.
“De gik og fiskede efter en, men der var ikke nogen, der meldte sig. Jeg havde ikke tidligere afvist det, men jeg ville gerne have haft mere erfaring inden for faget,” siger Gitte Jakobsen.
Positiv ungdom
Gitte Jakobsen vidste ikke så meget om det, men hun gik til opgaven med en positiv indstilling. Hun syntes også, at det var vigtigt, at der var en tillidsrepræsentant, også selvom der ikke er nogle problemer på afsnittet, da hun blev tillidsrepræsentant.
“Jeg kunne kun se gode grunde til, at der skulle være en tillidsrepræsentant,” siger hun.
Hun er blevet mødt af positive kommentarer fra kollegaerne. Både kollegaerne og Gitte selv, kan se fordele i at have en tillidsrepræsentant, der er forholdsvis ny i faget.
“Der er mange ting, man lærer hen ad vejen som sygeplejerske. Det kunne have været rart at få de erfaringer med fra starten, og det kan jeg sørge for nu,” siger hun.
Bidt af tillid
I første omgang skulle Gitte Jakobsen være på prøve i et år, mens hendes kollega er på barsel. Hun skulle være tillidsrepræsentant for sit eget afsnit på sygehuset, men nu er hun blevet bidt af det.
“Jeg kan se, at jeg kan gøre en forskel både over for mine kollegaer og også over for mig selv,” siger hun.
Alle nyheder, Business

Unge vil være tillidsrepræsentanter

Leave a comment
Flere unge ønsker at blive tillidsrepræsentanter. Det viser en ny rapport fra den faglige hovedorganisation, FTF, og flere af medlemsorganisationerne bekræfter det.

Af Josephine Christine Hald
FTF udgav den 2. maj deres ungdomsundersøgelse for 2011. Ifølge rapporten ønsker op mod 22 procent af de unge adspurgte at blive tillidsrepræsentanter, hvilket er en fordobling siden 2007. Danske Bioanalytikere er en af de organisationer, der har mærket en stigning i unge tillidsrepræsentanter.
“Der er sket et skred i retning mod, at flere af de unge bliver valgt til tillidsrepræsentanter,” siger Anders Clemensen, der er konsulent hos Danske Bioanalytikere.
Det er en tendens, man også har mærket i Politiforbundet og Farmakonomforeningen. I Farmakonomforeningen er stigningen af unge, der bliver tillidsrepræsentanter, oppe på 27 procent.
Alle nyheder, Politik

Flossede valgnerver hos DSU

Leave a comment

Spændingen er høj i DSUs lokaler i Århus. Et rygte har siden mandag aften svirret om, at statsministeren vil udskrive valg tirsdag formiddag. Hos Dansk Socialdemokratisk Ungdom er de unge politikere klar til valg og sejr.

Af Ronja Ryde

Signe Grønnegaard Christiansen, DSU, har tusind ting, hun skal nå i dag. Men hun viger ikke blikket fra skærmen, før hun ved, om statsministeren udskriver valg. Foto: Magnus Holm

Røde kondomer, plakater og cykelfliers er spredt sporadisk ud over kaffebordet. Nervøse grin og højlydte samtaler blander sig med lyden af TV2-news, som kører på repeat på den store fladskærm.

Vi er i DSUs lokaler i Århus. Signe Grønnegård Christiansen, formanden for DSU Århus, sitrer af spænding, men tør ikke bevæge sig for langt væk fra skærmen. Jungletrommerne har lydt over det danske land, og noget tyder på, at statsministeren udskriver valg til dagens pressemøde.

”Miner nerver er lige så flossede som regeringens troværdighed,” siger Signe Grønnegård Christiansen, mens hun ubevidst tapper fingrene mod sin kalender.

Klokken er to minutter i pressemøde. Lokalet er fyldt med mennesker, og medierne udgør omtrent halvdelen. Signe Grønnegård Christiansen får fæstnet en mikrofon i trøjen, så TV2 Østjylland kan fange hendes reaktion.

Om igen på tirsdag

Jinglen lyder, og Lars Løkke toner frem på skærmen. Udmeldingen, som alle venter på, lader vente på sig.. Bandeord og ironiske bemærkninger sendes som lyn mød fladskærmen, som var den Lars Løkke i egen person.

”Friske milliarder? Man kan ikke spare sig til velfærd,” råber Jens Joel, folketingskandidat fra Århus Kredsen, sarkastisk til skærmen.

Endelig kommer svaret. Der bliver ikke udskrevet valg i dag. En blanding og lettelse og frustration breder sig blandt DSU’erne.

”I går var jeg overbevist om, at det ville ske. Men i dag var jeg kun 40 procent sikker,” siger Signe Grønnegaard Christensen.

DSU Århus satser nu på, at valget kommer på næste tirsdag. Så vil de igen stå på vagt foran skærmen med plakater og fliers.

”Vi er klar. Så håber vi bare, vælgerne også er det. Socialdemokraterne kan ikke klare at tabe endnu et valg. Så skal vi til at retænke os selv helt fra bunden,” siger Signe Grønnegård Christiansen.

 


Alle nyheder, Uddannelse

Lektiehjælpere forarger oppositionen

Leave a comment

Danske skoleelever modtager ofte hjælp til lektierne, men det er ikke mor og far der giver sig tiden til det. I stedet bugner nettet med tilbud på professionelle lektiehjælpere, men det er ikke alle som bifalder den udvikling.

“Det er en katastrofe. Det er helt klart, at folkeskolen bør stille eleverne lige, og det ikke er folk der har mange penge, eller folk der formår noget ekstra, der har de bedste chancer.” siger folkeskoleordfører for SF, Pernille Vigsø Bagge. Hun er dybt forarget over tendensen til, at forældre i højere grad benytter private lektiehjælpere. Lektiebyrden udgør nemlig et problem for mange folkeskoleelever, men i stedet for, at forældrene selv sætter sig ned med algebra og penalhus, så er lektiehjælpere blevet en service som kan findes på nettet. Det udgør et problem for de skoleelever, som ikke har forældre der kan betale for ekstra undervisning,

“Det bliver et no-go at bryde den negative sociale arv, hvis de mest velbeslåede folkeskoleforældre har råd til at købe sig til privat lektiehjælp, mens der bliver færre og færre timer i skolen og i stedet flere og flere lektier, som børn fra udsatte familier ikke kan købe sig fra.” udtaler Pernille Vigsø Bagge.

PISA-undersøgelse: Danmark nummer 2

Danske skoleelever ligger efter alt at dømme næsthøjest på listen over købere af eksterne lektiehjælpere. Det tyder de seneste tal fra OECD’s PISA-undersøgelser, som ikke kun undersøger skoleelevers færdigheder, men også undervisningsmiljøet i en lang række lande. Den høje placering vækker dog ikke ligefrem begejstring hos SF, da det understreger et dybereliggende problem:

“Vi er nød til at sikre, at folkeskolen i sin grundsubstans er så god, at det ikke er nødvendigt at købe sig til ekstra lektiehjælp. Det er en syg samfundstendens, at man godt ved, at ens børn har brug for synlige og nærværende voksne, men man har ikke selv tid, så derfor køber man sig fra det.” siger Pernille Vigsø Bagge.

Venstre: Intet nyt med private lektiehjælpere

Problemerne ved privat lektiehjælp til folkeskolelever stiller Venstres folkeskoleordfører Britta Schall Holberg sig helt uforstående over for:

“Folk har altid haft muligheden for at købe sig til ekstra hjælp til deres børn. Sådan har det altid været, så det kan ikke forskrække mig.” Hun påpeger endvidere, at mange unge også har glæde af at kunne undervise skoleelever. Derfor ser hun ingen grund til at indføre regler på området, men vil i stedet lade det være op til forældrene at sørge for det bedste, for deres børn. Hun medgiver dog, at folkeskolens faglige niveau ikke burde gøre det nødvendigt med ekstern undervisning, men andre alternativer kan være berettigede:

“Det er da klart, at det bedste ville være, hvis eleverne ikke behøvede den ekstra undervisning, men det problem kan vi jo ikke løse. Det er jo overhovedet ikke noget nyt fænomen, men man kan jo klare noget af det, ved at skolen efter skoletid laver lektiecaféer.”

Alle nyheder, Politik

Internettet kan ikke undervise

2 Comments

Servicestyrelsen lancerede i dag en elektronisk vidensportal, der skal hjælpe fagfolk i arbejdet med udsatte børn og unge. En hjemmeside er en god idé, men den kan ikke stå alene, mener både Børnerådet og Børns Vilkår

Af Ronja Ryde

Hvad skal jeg gøre, når jeg har mistanke om, at et barn er udsat for vold eller misbrug derhjemme? Hvem skal jeg underrette, og hvad har andre fagfolk gjort tidligere?

Det er sådanne spørgsmål, lærere og pædagoger kan få svar på på Servicestyrelsens nyoprettede hjemmeside. En vidensportal, hvor fagfolk har samlet ny forskning, viden og erfaring. Hos Børnerådet er man positivt stemt overfor det nye initiativ.

”Der har længe været hårdt brug for handling på det område, så vi synes, det er en rigtig god idé med en vidensportal på internettet”, siger Lisbeth Zornig Andersen, formand for Børnerådet.

Det kræver noget mere

Men selvom hjemmesiden vil kunne hjælpe mange fagfolk med generelle spørgsmål til arbejdet med udsatte børn, kan den ikke stå alene.

”Pædagoger mangler viden på området, og der er stadig mange, der ikke får undervisning i, hvad de skal gøre ved mistanke om misbrug i hjemmene. Hjemmesiden er et skridt på vejen, men de fleste pædagoger sidder ikke med en computer i det daglige arbejde. Det kan blive svært at nå helt ud til dem, der sidder med problemet til hverdag,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Også Børns Vilkår tager godt imod hjemmesiden. Idéen med at samle eksempler  fra praksis er ifølge Dorthe Lysgaard, direktør for Børns Vilkår, et godt udgangspunkt. Men problemet kan ikke afhjælpes udelukkende ved hjælp af internettet:

”Det kræver ikke noget andet, men det kræver noget mere. Pædagoger og lærere skal have undervisning i emnet, og det kan man altså ikke klare over internettet,” siger Dorthe Lysgaard.

Pædagoger mangler dialog

En SFI-undersøgelse, der er udgivet i dag, viser, at blandt andet pædagoger er dårlige til at underrette myndighederne, når de får mistanke om, at børnene udsættes for vold i hjemmet. En af hovedårsagerne, som fremhæves i rapporten, er, at fagfolkene er i tvivl om, hvad de sætter i gang med en underretning. Derfor har de brug for mere viden og dialog. Og netop dialogen er ifølge Dorthe Lysgaard det, man ikke får på en hjemmeside. Hun har et forslag til, hvordan man kan komme et skridt videre end en elektronisk guide:

”Vores forslag er, at alle institutioner har minimum én medarbejder, som har viden og erfaring med at underrette myndighederne. Den medarbejder kan de andre så gå til, hvis de får en mistanke,” siger Dorthe Lysgaard.

Servicestyrelsens vidensportal er stadig i opstartsfasen, og det er endnu svært at vide, hvordan fagfolkene tager imod den. Lisbeth Zornig Andersen, formand for Børnerådet, vil lade tiden vise, om det har været en god idé:

”Man vil nok først kunne se resultater om et års tid. Hvis det stadig ikke har haft nogen effekt til den tid, farer jeg ud med nogle kritiske udmeldinger,” siger Lisbeth Zornig Andersen

 

Relaterede artikler

“Umiddelbart ville jeg bare klikke videre”

Vidensportal skal hjælpe i arbejdet med udsatte børn


 

Alle nyheder, Politik

“Umiddelbart ville jeg bare klikke videre”

1 Comment
I dag åbnede Socialministeret en hjemmeside som skal hjælpe med at opdage og håndtere mistanker om overgreb eller mistrivsel i dagplejen, børnehaven eller SFO’en. Hos en SFO i Brabrand er man ikke begejstret.
Af Liv Collatz og Maria Højgaard Andersen
Foto: Maria Højgaard Andersen
“Vi har aldrig manglet værktøjer til at håndtere mistanker om mistrivsel. Hvis man har været i tvivl om noget, så har man spurgt kollegaer eller psykologer,” siger Poul Winther, SFO-leder på Holmstruphus Skolefritidsordning i Brabrand.

Der lyder børnelatter ude på gangen, to børn spiller badminton, men forsvinder hurtigt ud i solskinsvejret til alle de andre.

I de sager om mistrivsel, som Poul Winther har været vidne til, har han ikke været bange for, at sanktionerne var for store i forhold de problemerne hos barnet. "Det er jo ikke sådan, at et barn bliver fjernet, bare fordi vi indberetter noget. Slet ikke."
Poul Winther har lige sat sig foran sin computer og ser for første gang på Socialministeriets nye tilføjelse til værktøjskassen: En hjemmeside, som skal hjælpe bl.a. lærere og pædagoger med at håndtere et barns tegn på mistrivsel.
“Umiddelbart fanger den mig overhovedet ikke. Jeg ville klikke videre, jeg ville springe den over, hvis jeg bare sad og surfede.”
Siden har været på prøve siden september, men Poul Winther har aldrig hørt om siden før. Heller ikke i de kredse, “hvor han kommer.”
“Hvis målet er, at professionelle folk, der arbejder med børn skal kunne gå ind på denne side og få noget hjælp til de situationer, de skal reagere på, så savner jeg mere trin-for-trin-artikler og guider.”
siger han.
Hos SFO’en Holmstruphus har man ikke haft problemer med at håndtere tegn på mistrivsel. De har vurderet fra situation til situation, om forældrene skulle have hjælp eller skulle indberettes.
Læs om Socialministeriets nye vidensportal her
Det er ikke nok med et nyhedssite, der skal undervisning til. Læs mere her

Nyheder lige på

About Mediajungle.dk