Drenge leger ikke med dukker, siger man, men alligevel har Bjarne Sandborg viet over 20 år af sit
liv til dukkerne på teateret. Det har ført til mange fordomme, men ifølge ham
er dukketeater ikke kun for børn.
Af Maria Højgaard Andersen
Det hele startede ved en tilfældighed for mange år siden, men nu kan Bjarne Sandborg ikke slippe det
igen. Han laver dukketeater, og han lever af det.
Nu er der gået over 20 år, og man kan tydeligt se kærligheden og fagligheden, når
han taler om teatret og forestillingerne midt i Teater Refleksions moderne,
hvide lokaler i indre Aarhus. Her lugter lidt af maling og træ, og det kommer
måske fra et af værkstederne, hvor der bliver produceret dukker og kulisser.
”Jeg er aldrig instruktør og dukkefører på samme tid,” siger han.
Men til gengæld kan han på en almindelig arbejdsdag både finde på historier til
forestillinger, overskue teaterets økonomiske situation og tage affald af
bordene.
At optræde foran børn er anderledes end for voksne, selvom de voksne i stigende
grad kommer og ser forestillinger med dukker i hovedrollerne.
”De giver sig hurtigere hen, men de giver også hurtigere op. Der er voksne
anderledes,” siger han.
Ikke rigtige skuespillere
”Umiddelbart får jeg respekt for det jeg laver fra min omgangskreds, men jeg ved jo
selvfølgelig ikke, hvad de siger, når jeg ikke er der,” siger han, mens han
klukler.
Bjarne Sandborg har oplevet, at der er mange fordomme om dukketeater: At det kun er
for børn, at det er meget simpelt, og at de, der laver dukketeater, gør det,
fordi de ikke kan blive rigtige skuespillere.
”Det er jo nogle gange rigtigt. Jeg har også selv prøvet at være bange for at stå på
en scene. Men så er det bare det her, man kan, og så specialiserer man sig bare
i det,” siger han.
Han har reflekteret over, at han en dag må sige stop. Om ikke andet til et par af
sine arbejdsopgaver. Han vil være konsulent, og leve af de erfaringer, som han
har fået gennem de over 20 år, han har arbejdet med dukkerne til langt ud på
aftenen. Han mødte også sin kone på teateret, som er dukkemager.
”Hun var rigtig dygtig, så hende ville vi ikke
slippe af med. Vi slog pjalterne sammen – på flere måder,” siger han.